Truede dyrearterØkosystemer bliver påvirket af den globale opvarmning og det går ud over de dyr og planter der lever i dem. Det bekymre forskerne som mener at det kan føre til nedgang i biodiversiteten, altså variationen i dyre- og plantelivet. Natur og miljøforkæmperne advare om at nogle af de truede dyrearter måske kan uddø inden længe.
Det Mellemstatslige Klimapanel har lavet denne liste over nogle af de dyrearter der særligt truet af den globale opvarmning:
Blege koraller Koralrevene verden over bliver allerede nu på påvirket af den globale opvarmning. Det kan man fx. se på Australiens Great Barrier som er en lang række af koralrev langs kysten i Queensland på mere end 2300 kilometer. Der er over 400 forskellige typer koraller. Koraller er polypdyr og er i familie med vandmanden og de danner det kalkskelet som koralrev er opbygget af. Men for at polypdyrene skal kunne eksistere skal de have de alger der lever i dem, men klimaændringerne påvirker især algerne. Fx. hvis havvandets temperatur stiger 1 grad får det korallerne til at udstøde algerne og det fører til farvetab, som gør dem blege. Det sker som regel ved en gennemsnits temperatur på 29,5 grad. Siden slutningen af 1990’erne er den gennemsnitlige havtemperatur omkring Great Barrier Reef steget og stigningen forudses at fortsætte dette århundrede. Hvis stigningen fortsætter i havtemperaturen fortsætter og øges med fx. 3 grader sker der det at korallerne simpelthen dør. Stigende havtemperaturer kan også være med til at skabe sygdom i korallerne og det vil påvirke fiskene og andre havlevende dyr ved revene. GBRMPA iværksatte i 2002 et overvågningsprogram, der bygger på et samarbejde mellem tur- og rejsearrangører, forskere og besøgende som har fået til job at fortælle hvis de opdager blege koraller. Pingvinbestanden Alle fritlevende pingviner lever i kolde farvande på den sydlige halvkugle, og de fleste lever og yngler omkring Antarktis’ kyster. Forskere er meget bekymret for at pingvinerne vil blive meget påvirket af den globale opvarmning. På den Antarktiske Halvø er den gennemsnitlige vintertemperatur steget med næsten 5 grader inden for de seneste 50 år, og havtemperaturen er også steget. Stigningen har allerede berørt krill, fisk og andre havlevende dyr og det har medført nedgang i fødemængden. Forskerne har opdaget at på de små øer ud for Antarktis har antallet af Adélige-pingviner, siden midten af 1970’erne, faldet med 32.000 ynglende par til kun 11000. De har også fundet ud af at Adélie-pingvinerne langsomt bliver skiftet ud med æselpingviner. Æselpingvinerne, der kommer fra steder nær Falklands-øerne, rejser sydpå mod Sydpolen på jagt efter føde og koldere farvande. Vådområder Ifølge Ramsar-listen dækker vådområder verden over - herunder sumpe, marskområder og moser - et areal på ca. 1,3 millioner km2. Det er ca. Danmarks størrelse 30 gange. Vådområder er vigtige områder pga. deres biodiversitet, men allerede nu forsvinder vådområder med en hastighed på 1,5% om året. Grunden er først og fremmest forurening og rydning af områderne til andre formål som fx. landbrug og byggeri. En havstigning vil også forværrer situationen. Kystnære saltmarsker og mangrover kan langsomt bevæge sig ind i landet, men her støder de på menneskeskabte diger og andre former for beskyttelse mod oversvømmelse og det kan betyder at vådområderne forsvinder. Amerikanske forskere har regnet ud at en havstigning på bare 0.3 meter kan udslette helt op til 43% af USA’s vådområder. Ifølge US National Defence Council vil den kombinerede påvirkning ved havstigning, stigende temperaturer og ændringer i nedbøren betyder skader på sumpområdet Everglades som ligger i Florida. Der er blevet anslået at havet langs Floridas kyster stiger 6 til 10 gange hurtigere end gennemsnittet af de seneste 3000 år. Everglades er et levested for en masse dyr og planter og dækker et areal af hele 6100 km2. På grund af der er blevet mindre levesteder for dyr er mange af Everglades fuglearter allerede blevet sjældne som fx. Slangehalsfuglen, der lever af fisk, som den spider på sit lange næb. Pantanal-området i Brasilien er en stor blanding af floder, kratbevoksede vådområder, ferskvandssøer og skove der er oversvømmede på bestemte årstider. Der er adskillige af truede arter i dette område, herunder kæmpeodder, hyacint-stork, sumphjort og er også ynglested for den sjældne jabiru-stork. I området lever der også 260 forskellige fiskearter. Alle disse livsformer er truet hvis vådområderne forsvinder. Skove og kulstofkredsløb Skovene i verden har en stor betydning for reguleringen af det globale klima. Det gør de pga. træerne udgør en del af klodens kulstofkredsløb. Alle dyr, også mennesker, sender kuldioxid ud i luften når de udånder. Planter og træer absorberer denne CO2 for at kunne producere næring, og kredsløbet holder en naturlig balance mellem ilt og kuldioxid idet kulstoffet vandrer til og fra atmosfæren. Skovene og oceanerne virker som et af Jordens store afløb for kulstof. Skove hjælper og med produktion af regn fordi fordampningen er større over skove en over bart land. Vandet der fordamper stiger til vejrs og bliver til skyer, som derefter bliver til regn, sne eller hagl. I de seneste årtier har man fældet enorme skovområder for at kunne få mere plads til landbrug eller til byggeri og for at kunne udnytte det fældede træ. En stor del af det fælede træ anvendes som brændsel og afgiver derved kuldioxid til atmosfæren og samtidig betyder fældningen af skovene mindre nedbør. også selve fældningen af skoven og transporten af træ udleder meget kuldioxid. Lang de fleste er overbeviste om at skovrydning er en medvirkende årsag til global opvarmning, og at det ville hjælpe hvis man lod mere bart land blive til skov. |