Arktiske påvirkningerMed den globale opvarmning følger mange konsekvenser. En af dem går hårdt ud over de arktiske områder. Eksperter har igennem lang tid holdt øje med hvad den globale opvarmning gør ved disse områder og det er ikke svært at tage fejl af. Den globale opvarmning er nemlig skyld i at isen smelter i takt med temperaturene stiger. Nogle steder er isen blevet markant tyndere mens andre steder er den fuldstændigt smeltet. Fx har Beringstrædet fra Polarhavet til Stillehavet været fuldstændigt tildækket af is og umuligt at sejle igennem indtil 1879 hvor det lykkedes den svenske kaptajn Nils Nordenskjöld at sejle gennem Nordøstpassagen og videre gennem Beringstrædet. I dag holder russiske isbrydere denne rute fri for is, så den er muligt for skibe at benytte.
USA’s statslige havforskningsinstitut anslår, at Nordøstpassagen og Nordvestpassagen, som ligger nord for Canada, i år 2020 vil være isfri året rundt. Polarhavet Den globale opvarmning fører til smeltning af de arktiske ismasser. Over to tredje dele af Polarhavet er frosset hele året, men siden 1980 er ismasserne skrumpet ind med omkring 9% for hvert 10. år. Det svarer ca til 1% om året. Isen er stadig op til 50 meter tyk nogle steder, men eksperterne siger at den er blevet 155 og 40% tyndere siden midten af 70’erne. Indlandsisen Til lands smelter ismasserne også. Det gælder bla. også den is der dækker omkring fire femtedele af verdens største ø, Grønland. Nogle steder på Grønland er isen helt op til 3,2 km. Forskning viser at isen bliver 10 meter tyndere om året. At temperaturen er stiger pga. den globale opvarmning kan også have indflydelse for permafrosten i Arktisk. Sådan som det ser ud nu er 10 millioner km2 dækket af permafrost. Allerede i 2020 kan dette område være skrumpet med en fjerdedel. Livet på pakisen Isbjørne findes kun i Arktis, hvor de lever af sæler. Isbjørnene følger havisens bevægelser når den breder sig om vinteren og trækkes tilbage igen om sommeren. De jager sælerne ved at lede efter deres åndehuller i isen, og når pakisen deler sig svømmer isbjørnene ud på de store isflager og angriber sælerne mens de ligger på flagerne og hviler. Jo mere is der smelter jo større mellemrum kommer der mellem isflagerne og det vil medføre at isbjørnene skal svømme meget længere uden hvile for at kunne få føde, og måske ende med at drukne pga mangel på kræfter. Den globale opvarmning er til stor fare for isbjørnene hvis den smelter havisen. Det vil betyde isbjørnene skal ændre deres livsmønster for at kunne overleve. De mest truede isbjørne er dem fra de sydlige grænseområder som fx. Hudson-bugten. Men nogle eksperter mener at de vil kunne lære at tilpasse sig med mindre is og leve som brune bjørne, som fanger laks i floder og vandløb og jagter mindre pattedyr på land. Men det er ikke alle enige i. Andre frygter simpelthen at de ender med at uddø. Kortere vintre Forskerne har opdaget mange konsekvenser ved den globale opvarmning, og en af dem er kortere vintre. Optegnelser viser at en sø der ligger i staten Wisconsin, i USA, der for over 100 år siden var frosset til i 119 dage om året nu kun er frosset til i 80 dage. Også Bajkal søen i Rusland er blevet påvirket af den globale opvarmning, den er nemlig tilfrosset 23 dage mindre om året, end den var for 100 år siden. |