SundhedSundhed er et spørgsmål om godt miljø og er dermed også forbundet med klimaet. Eksperter mener at den globale opvarmning på forskellige måder kan have en skadelig virkning på menneskehedens sundhed. Det kan medføre til nye sundhedsproblemer, som sygdomme, mangel på ordentlig mad og rent vand. Luftforurening kan også føre til dårlige jordbundsforhold, og det vil gøre at flere mennesker ikke vil kunne vokse afgrøder og tjene penge på det.
Varmestress De stigende temperaturer forårsaget af den globale opvarmning, kan føre til et øget antal sygdomme og endda dødsfald. Forskere mener at klimaforandringerne allerede nu kan være skyld i op til 160.000 dødsfald om året, og at dette til vil være blevet fordoblet i år 2020. Sommeren 2003 døde 35000 mennesker, som følge af en hedbølge, der hærgede Europa. Frankrig var et af de lande der var værst ramt og 15000 mennesker omkom. 2003 havde den varmeste august man nogensinde havde målt på den nordlige halvkugle, og tidligere på året havde man målt temperaturen endnu varmere i Indien. Her nåede den helt op på 49 grader i maj måned, og det kostede 1600 mennesker livet. Normalt vil folk der er vokset op i varme lande kunne håndterer en hedebølge meget bedre. eksperterne mener, at især ældre mennesker i Nordeuropa begynder at få problemer allerede ved 22 grader, mens tallet i Athen er 26 grader. Varmen er særlig slem, for gamle, små børn og kronisk syge mennesker. Under hedebølgen i Storbritannien i 2003 var 85% ud af de 2000 døde over 75 år eller derover. Forskere siger dog, at de varmere somre følges af mildere vintre, hvilket kan føre til færre dødsfald på grund af kulde. Ifølge amerikanske undersøgelser er hedebølger skyld i flere dødsfald hvert år end oversvømmelser, tornadoer og orkaner. Globalt fødevareudbud Mange mennesker i udviklingslandene, lever af at dyrke jorden og tjene på deres afgrøder. Ofte er udbyttet desværre ikke nok. resultatet er at ikke mindre 800 millioner mennesker (12% af verdens befolkning) sulter. Hvis forholdene for bønderne vanskeliggøres af varmere og tørrer klima, vil fattigdommen og sulten blive meget værre end den er i dag. mange hjælpeorganisationer forsøger at bekæmpe problemet ved at undervise i bedre dyrkningsteknikker. i 2020 er det forudsat at udviklingslandene vil være endnu mere afhængige af rige nationer, med hensyn til stabile forsyninger med korn og afgrøder. Hvis man sammenligner med 1988 vil manglen på korn være tre gange større, i 2020. Fordi de rige industrielle lande kun støtter deres egne producenter, så er priserne på importeret fødevarer fra ulandene holdt nede. Så hvis den globale opvarmning gør situationen værre for disse landes fødevareproducenter, vil de rige lande værre tvunget til at hjælpe de fattige regioner. Sygdomme spreder sig Klimaet bliver varmere og det er medvirkende til at der bliver større risiko for at blive smittet med forskellige sygdomme. Når det er varmt kan bakterier bedre formere sig og det kan føre til flere tilfælde af fødevareforgiftning. I lande som Bangladesh kan der også forekomme flere tilfælde af vandbårne bakterielle sygdomme, som tyfus og kolera - især hvis lande hvor de allerede er plaget af sygdomme som dette, rammes af både vådere og varmere forhold på grund af den globale opvarmning. sygdomme der spredes af myg og andre insekter som malaria, dengue-feber, gul feber og hjernebetændelse, vil blive mere almindelige hvis varmere temperaturer for insekterne til at sprede sig til uden for troperne. Malaria er en af verdens mest skadevoldende sygdom og hvert år dør omkring 1 million mennesker af sygdommen. I dag lider flere mennesker af malaria end nogen anden sygdom. Dette sker på grund af det stigende befolkningstal, fordi antallet stiger, er der også flere mennesker der bliver smittet eller kommer i risikozonen. Klimastudier og fremtiden WHO, som er en verdensorganisation er i gang med et projekt i Afrika og andre malariaområder, som kaldes “Bekæmp Malaria”. de forsyner folk med sprøjtemidler til boligerne og myggenet, der er imprægneret med insektmiddel, samt nye former for malaria medicin. klimaeksperter anvender computermodeller til at forudsige det næste malaria udbrud, de kan forudsige det helt op til fem måneder før det sker. Nogle steder, som i Botswana har man udviklet et varslingssystem. Eksperter i sydafrika forudsiger at faren for at blive smittet med malaria vil være firedoblet inden 2020, hvis ikke der bliver foretaget noget. fremtiden for alle disse sygdomme vil se meget forskellige ud, i de forskellige dele af verden. Antallet af tilfælde vil afhænge af mange ting, som velstand og kvaliteten af det offentlige sygehusvæsen. Vandmangel En af de vigtigste ting inden for sundhed, er rent drikkevand. Det er derfor videnskaben interessere sig for, hvordan den globale opvarmning påvirker vandets kredsløb. Forurening af grundvandet og drikkevands reserverne kan forekomme ved at der sker en stigning i havet. Forureningen sker når saltvandet trænger ned i grundvandet. Man forventer også at tørre områder bliver endnu tørrere og i mange lande er der allerede nu mangel på vand, især i Nordafrika og i det sydvestlige og centrale Asien. Det regnes med at op gennem den anden halvdel af det tyvende århundrede er det globale vandforbrug blevet tredoblet. 350 liter vand er det gennemsnitlige forbrug for en person i Japan og Nordamerika. I Europa er tallet 200 liter, men i Sahara er det gennemsnitlige forbrug pr. person mellem 10-20 liter. World Water Forum er verdensrådet for vand, de har målet at i 2020 skal alle have ret 40 liter vand om dagen pr. person. Hvert sjette menneske verden over i dag har ikke adgang til rent drikkevand. Behovet for drikkevand vil stige med omkring 16% procent mellem år 2000-2020. I år 2020 regner man med at befolkningstallet vil have rundet de 8 milliarder, og til den tid vil op mod to tredjedele af verdens befolkning mange rent, frisk vand. Nogle steder regnes der også med at den globale opvarmning vil føre til mere nedbør, men dette ved man ikke helt præcis endnu. Indtørrede søer 23.000 km2 var arealet på tchadsøen i 1960, den krydsede grænserne til de afrikanske stater Tchad, Niger, Nigeria og Cameroun. I 2005 blev den målt til 900 km2 og nu ligger den kun i Tchad. Søen har altid varieret i størrelse alt efter årstiden, selvfølgelig størst i regntiden og altid lavvandet med områder, der er groet til med rør, siv og andre planter. Der er mange delte meninger med hensyn til den globale opvarmning og om hvad der kan betegnes som “bevis” på at den globale opvarmning er en alvorlig trussel. Nogle mener at ændringerne på søerne verden over er beviser på klimaændringer grundet den globale opvarmning. Mens der er andre der mener at det skyldes dårligt landbrug og dårlig styring af kunst vandingen. En hel tredje part mener at for tusind år siden var søen et stort indhav, men der er fundet beviser på at søen har været indtørret flere gange. historisk set ville disse ændringer hovedsageligt kunne skyldes naturlige ændringer i klimaet, men siden 1960’erne har søen modtaget mindre vand i det dens tilløbs floder bruges til kunstvanding af bomuldsmarker. |