RegnskovenRegnskoven har fået sit navn pga. den daglige regn der er i skoven. Regnskoven producere aerosoler og påvirker skydannelse, tågedannelse og nedbøren meget. Og derfor har skoven det klima den har. Man kan sige at regnskoven er verdens lunger.
Hvorfor fælder man regnskovene?
Skovhugst og skovarbejde Fældning er en af de største grunde til regnskovens ødelæggelse. I Afrika, Asien og Sydamerika findes mange er de trætyper som anvendes til møbler osv. Det vil faktisk sige, at hvis du køber produkter lavet af særlige træsorter bidrager du direkte til regnskovens ødelæggelse. Skovhugst kan udføres på en måde som er skånsom for miljøet, men langt det meste af hugsten i regnskoven er ødelæggende. Store træer bliver fældet og slæbt gennem skoven. Via tilkørselsveje åbnes der adgang til fjernt beliggende skovområder for de fattige landbrugere. Skovarbejdere i f.eks. Afrika er tit afhængige af proteiner fra dyr i regnskoven. Det resultere i, at gorillaer, hjorte og chimpanser bliver dræbt. Forskning har vist, at antallet af dyrearter i en regnskov der er uberørt, er langt større end en regnskov der er blevet fældet, fordi mange af regnskovens dyr ikke kan overleve i et forandret miljø. Hvorfor er fældning af regnskoven dårligt for miljøet? Det er den fordi der mange gange bliver brugt energi til at fælde regnskoven, samtidig med at det er træerne der holder den udledte co2 tilbage. Kuldioxid frigives når regnskoven fældes. Pga. regnskovens mange planter og dyr er 46% af verdens kulstof bundet i verdens regnskove. Én regnskov indeholder 254 tons kulstof. Når der fældes regnskov eller afbrændes regnskovsområder, frigives dette kulstof til atmosfæren i form af kulstof dioxid, CO2. Fældning og afbrænding af regnskov bidrager med 25% af den kuldioxid, der undslipper til atmosfæren hvert år. Kuldioxiden frigives til atmosfæren ved selve afbrændingen, men også ved nedbrydningen af det organiske stof. Jorden i regnskoven er uden humuslag, så der er næsten ingen kulstof-reserve i selve jordbunden. Regnskov erstattes med plantager.For at skabe plads bliver mange regnskove fældet. Det giver plads til olieafgrøder, især oliepalmen, der nu er verdens mest solgt olieafgrøde. Man kan så sige at noget af den frigivne kuldioxid vender tilbage som organisk stof i selve oliepalmen og i de olieholdige frø, når oliepalmen gror op. Noget af olien kan anvendes som biobrændstof i biler og industri. Man kalder den slags biobrændsel for CO2- neutral, fordi der udskilles lige så meget CO2 ved forbrændingen af olien som oliepalmerne optager ved fotosyntesen. Derved kan man fastslå, at der ikke frigives mere kuldioxid til atmosfæren end der er brugt ved fremstillingen. Det vil jo så sige, at man skulle kunne køre rundt i sin bil med god samvittighed og vide at man ikke bidrager til den øgede CO2 udledning og drivhuseffekt. Så er det store spørgsmål bare, om det så er rigtigt? |