Den globale opvarmning får havet til at stigeEn varm verden er lig med at vandstanden i verdenshavene stiger. Inden den sidste istid begyndte, var den globale temperatur i gennemsnit 2 grader højere end den er i dag, og vandstandene i havene var også i gennemsnit 5-6 meter højere end i dag.
For ca 18.000 år tilbage var lå isen tykt, og havet lå mere end 100 m. lavere end nu. Dengang havde Nordsøen og Atlanterhavet så lav vandstand, at der var tørt land der forbandt Storbritannien med resten af Europa. Det varme vand har en mindre vægtfylde end koldt vand, så det varme vand får oceanerne til at udvide sig. Opvarmningen vil smelte polar regionerne og gletschere verden over til vand, og vil derfor også have en kæmpe betydning for vandstanden i havene. Livet ved lavtliggende kyster og floddeltaer Ifølge National Geographic society bor over 100 millioner mennesker i områder der ligger mindre end 1 meter over det havniveau der er nu. Det betyder, at hvis bare vandet stiger 1 meter, vil disse områder fuldstændigt forsvinde. Ifølge prognoser vil vandet stige op til 10 centimeter indtil 2020 og 90 centimeter indtil 2100. Floddeltaer er tæt befolket, og oven i købet kan disse områder være dem, der bliver hårdest ramt ved en havstigning. Nil-deltaet i det nordlige Egypten og Mississippi-deltaet i det sydlige USA er især udsatte. I Ganges-deltaet i Bangladesh er der to ting med til at forværrer situationen. For det første sænker landet sig som følger af bevægleser i jordskorpen, og for det andet bliver der fjerne kæmpe mængder grundvand til kunstvanding og husholdningsbrug. Eksperterne er bange for, at disse ting tilsammen vil forårsage en havstigning på en meter i Bangladesh i 2050. Lavtliggende øer Nogle af klodens lavtliggende øer har allerede lidt under havstigningen, og det har gjort at folk har måtte flytte væk fra kysten, eller måske endda helt flytte væk fra deres ø. Fx. i østaten Tuvalu i Polynesien i Stillehavet begyndte folk at forlade de små øer allerede i 2001 pga. havstigninger på 20-30 cm igennem det 20. århundrede. Der anslås at omkring en halv million mennesker lever på grupper af lavtliggende øer. Maldiverne er en øgruppe der består af 1200 små koraløer. Ca 200 af øerne er beboet. De ligger i en 750 kilometer lang kæde hen over Det Indiske Ocean, sydvest for Indien. Øernes totale areal er nu kun 298 kvadratkilometer, det vil sige mindre end halvdelen af Sjælland. De naturlige rev der ligger rundt om mange af øerne, vil ikke kunne beskytte dem mod den stigende vandstand. 2,4 meter over havet er det nuværende højeste punkt på Maldiverne. Tsunami-katastrofen d. 26. december 2004 oversvømmede på et tidspunkt næsten 40% af Maldiverne, og gav et indblik i hvordan livet kan komme til at være på øerne med de kommende havstigninger. Mange af Maldivernes indbyggere bor i hovedstaden Male som er beskyttet mod havet af høje diger. Da Tsunamien ramte Maldiverne i 2004 blev boliger på 20 beboede øer jævnt med jorden. Det medførte at 15.000 Maldivere blev hjemløse og 82 dræbt. Modsat tsunamien kan havstigninger ikke dræbe mennesker og forårsage store ødelæggelser, men det er stadig en stor trussel for øerne. De fleste af indbyggerne på ørerne tjener også deres penge på fiskeri og turisme, men efterhånden som havet vil stige og landet forsvinde, vil færre mennesker kunne leve på øerne, og også turisterne vil forsvinde. Regeringen på Maldiverne har iværksat et projekt “sikker-ø” og de har valgt 5 øer som skal beskyttes mod havet. Stillehavsøer Tusindvis af Stillehavets små øer er truet af den måske kommende havstigning. Sådan er det også for Marshall-øerne. Bare en stigning på 0,5 meter vil oversvømme mere end 3/4 af landet, som er på 181 kvadratkilometer. Marshall vil gøre det samme som Maldiverne og andre øgrupper som fx. Bahama-øerne, der ligger i Atlanterhavet. De har planer om at få nogle varslingssystemer der kan fortælle hvis der kommer pludselig vandstigning så øernes beboere har en chance for at kunne nå at beskytte deres bolig eller helt flytte til andre områder. I 1990 i Geneve blev der holdt verdens-klimakonference og der dannede øerne en sammenslutning af små Ø-stater, som nu har over 40 medlemmer. Under et møde sagde den bestemmende fra øen St. Lucia i Caribien, at nu skulle der handles i forhold til havstigningen. Under mødet udtalte han: “Hvis vi venter på at få det endelige bevis, vil det være det, der gør det af med os.” Hvor hurtigt og hvor langt temperaturen kommer op er det bestemmende for hvilken skæbne de lavtliggende områder vil få. Selv om det er normalt at det globale klima svinger lidt, ser det i hvert fald ud til at mennesket har stor indflydelse på den nuværende opvarmning. Beskyttelse mod oversvømmelse Tallene viser at havet er steget med ca. 15 cm. i Europa de seneste 200 år. Havstigningen har haft stor betydning for lavtliggende lande som fx. Holland hvor halvdelen af landets areal ligger lavere end havets overflade. I 100 år har Hollænderne holdt havet væk ved at bygge store volde og diger langs kysten, samtidig har det fået mere land ved at pumpe havvandet væk fra de oversvømmede områder. Der kom en kæmpe stormflod ind over digerne og oversvømmede et stort kystområde i Holland i 1953. Det fik regeringen til at beslutte at der skulle bygges et syv kilometer langt digesystem, som blev lavet af en række solide dæmninger med betonmoler og stålporte der kan lukkes hvis vandstanden er høj eller det bliver uvejr. Ved hjælpe af pumper der bliver drevet af vindmøller har hollænderne også tørlagte områder, som kaldes for polder. Vandet er blevet pumpet ud i kanaler der fører ud i floder og derfra ud i havet. Nogle steder ligger polder-områderne over 6 meter under havets overflade. Katastrofer I december 2004 ødelagde den asiatiske tsunami diger og andre former for beskyttelse mod havet rundt omkring i Det Indiske Ocean og dræbte mange tusinde mennesker. Orkanen Katrina skabte i 2005 en flodbølge der slog hul på et dig der beskyttede New Orleans mod søen Pontchartrain ved kysten ud til den Mexicanske Bugt. Orkanen der passerede 32 kilometer øst for New Orleans’ centrum, skabte oversvømmelse i over 3/4 af byen, var skyld i over 1300 menneskers død og ødelagde store dele af byen. Flodbølgen og de huller den lavede i diger ved kysten og floden var størrer skyld i byens skader end selve orkanen var. Katrina var et bevis på hvor store konsekvenser den eventuelle havstigning vil få for lavt liggende områder og deres beboere. Tropiske cykloner, også betegnet hurricanes og tyfoner,dannes over varme havområder hvor mindste temperaturen er 27 grader. Forskere er bekymrede for at højere vandtemperaturer vil føre til flere tropiske cykloner hvilket allerede ser ud til at være tilfældet i det vestlige Atlanterhav, Det Caribiske Hav og Den Mexicanske Bugt. 2005 blev året som slog alle rekorder for storme i det vestlige Atlanterhav. Der var 27 navngivne tropiske storme (dobbelt så mange som den seneste tids gennemsnit), 14 mindre og 7 store orkaner (dobbelt så mange som den seneste tids gennemsnit) 3 ud af de 7 store orkaner, heriblandt også Katrina, nåede kategori 5, som er den højeste kategori hvor orkanen har en fart på over 251 kilometer i timen. |