Brændstof til transportTransportsektoren bruger rigtig meget energi og bidrager meget til udledning af drivhusgasser. Over en femtedel af verdens energi omdannes til motorkraft og bruges til transport. Andre storforbrugere er industri og bygninger samt landbruget, der dog bidrager med et lidt mindre forbrug. Forskere har beregnet, at omkring 30% af udledningen af drivhusgasser vil komme fra transportsektoren i begyndelsen af det 21. århundrede. Det skyldes, at de fleste køretøjer drives af fossile brændstoffer.
Nutidens brændstoffer De vigtigste brændstoffer til transport har gennem mange år været benzin og diesel. De er begge fremstillet af råolie, og mere end en tredjedel af al olie i verden forarbejdes til benzin. Hver dag afbrændes der mere end tre milliarder liter benzin - Det meste af det i biler. USA bruger mere end to femtedele. Diesel kræver ikke så meget forarbejdning og bruges i en del personbiler, lastbiler og busser, lokomotiver og skibe. Jetfly bruger kerosin, en slags petroleum, der også udvindes af råolie. Svært at spå om fremtiden Eksperter prøver at forudsige, hvor meget kuldioxid og andre drivhusgasser, der fremover vil blive udledt til atmosfæren. I deres beregninger for 2020 varierer antallet af gigatons (milliarder tons) udledt CO2 mellem 8 og 13. De siger, at i 2050 kan tallet være så lavt som 10 eller så højt som 23 gigatons, hvis vi ikke går over til andre brændstoffer. Lufttrafik Lufttrafikken udgør et særligt problem med hensyn til udledning af drivhusgasser. Fly udleder gasser og partikler højt oppe i atmosfæren, hvor de anses for at være mest skadelige, især i forhold til ozonlaget. Man har anslået, at omkring 3% af den kuldioxid, som udledes på grund af menneskets aktiviteter, kommer fra fly. Fly udsender tillige vanddamp, der også er en drivhusgas. Vanddampen kan ses som hvide kondensstriber og er med til at skabe en forøgelse af højtliggende skyer, der virker som et tæppe over jordoverfladen. Siden begyndelsen af 1960’erne er lufttrafikken steget med mere end 5% om året. Der er kommet flere fly, flere lufthavne, flere flyvninger og flere passagerer. Væksten udregnes i passagerkilometer, som er antallet af passagerer ganget med den distance, de tilbagelægger. I 2005 var det totale antal af passagerer fire milliarder, hvilket var en stigning på 6% i forhold til året før. Luftfart, skatter og miljøafgifter Nogle mener, at luftfarten selv skal betale for det betragtelige bidrag, de giver til drivhuseffekten og den globale opvarmning. Man kunne lave en aftale om hvor meget CO2, der totalt set må udledes, og luftfarten kunne derfor købe tilladelse til at udlede så og så meget CO2. Tilladelserne skulle købes og sælges for at leve op til målene for reduktion. En anden måde at få flyselskaberne til at betale for sin udledning er ved at lægge skat på luftfart. Begge modeller vil i sidste ende føre til en stigning i billetpriserne, idet flyselskaberne nødvendigvis må sende regningen videre til kunderne. En mulighed er at lade passagererne indgå i en form for modregnings-program, hvor de betaler afgifter for den CO2 udledning, de er skyld i. De penge, der herved skaffes til veje, skal bruges til at finansiere projekter til bekæmpelsen af stigningen i drivhuseffekter. Nogle projekter tager sigte på at forbedre flyenes brændstoføkonomi. Det vil sige at reducere den mængde brændstof, der bruges. Andre går ud på at udvikle vedvarende energi, som betyder reducering af brugen af fossile brændstoffer. Hvis du f.eks. skulle flyve til den internationale biludstilling i Geneve, kunne du regne ud, hvor stor en CO2-udledning, du ville være skyld i. Denne mængde omregnes til en afgift, som f.eks. bruges til de omtalte projekter. En returflyvning fra London til Geneve producere 0,17 tons CO2 pr. passager. Hvis du flyver fra New York er tallet 1.74 tons og fra Tokyo 2,74 tons. I 2006 ville merprisen for flyvningen fra Tokyo være omkring 200 kr. Vejtrafik Der sælges og bruges flere biler end nogensinde før, og langt de fleste kører på benzin eller diesel. Disse brændstoffer afgiver CO2, men der er stor forskel på de forskellige bilmodeller. F.eks. udleder en lille bybil kun ca. 110 gram CO2 pr. kilometer og kører i gennemsnit mellem 20 og 22 kilometer pr liter brændstof. En kraftig sportsvogn udleder på den anden side op til 400 gram pr. kilometer og kører kun omkring seks kilometer pr. liter. Visse lande har nu indført et system, hvor bilbeskatningen bliver højere, jo mere bilerne forurener. Når man tager i betragtning, at der om året produceres mindst 44 millioner køretøjer verden over. står det klart, hvor nødvendigt det er at nedbringe den mængde CO2, de udleder. Biobrændsel og hybridbiler Brændsel fra biomasse kan være en erstatning for fossile brændstoffer. Biomasse omfatter planter og animalsk affald. Mængden af kuldioxid, der frigøres ved afbrænding af biomasse, svarer til den mængde, der optages når planterne gror. Altså vil den afgivne kuldioxid blive optaget af de planter, der vokser i stedet for de afgrøder, som bruges til brændsel. Det kalder man et lukket kulstofkredsløb, og det gør biomasse til en CO2-neutral resurse, som ikke er med til at forøge den totale mængde af kuldioxid i atmosfæren. I Brasilien bruger man sukkerrør som en kilde til brændstof, og de fleste nye brasilianske biler kører på ren ethanol som også bliver kaldt E-100. Ethanol kan også udvindes af andre græsarter som majs og byg eller fra planter som sukkerrør og kartofler. Biodiesel kan produceres ved at udvinde olie fra planter som sojabønner, rapsfrø eller jordnødder. Hybridbiler er en anden mulighed. her kombinerer man benzin, diesel eller biobrændstof med en elektromotor, som overtager driften ved at lave hastigheder. Elektromotorens batterier oplades såvel af benzinmotoren som af energien fra bremserne. Honda, Toyota og andre bilfabrikanter har et stigende salg af hybridbiler. Brændselsceller Brint er en nyttig energikilde, der kan bruges til fremdrift af biler. Brintbrændselsceller omdanner kemisk energi til elektrisk energi ved at lade brint og ilt gå i forbindelse. Ulempen er, at den energi, der kræves for at lave brinten ofte stammer fra fossile brændstoffer og dermed afgiver CO2. I mellemtiden kan man også udvinde brint af vand ved hjælp af strøm fra vedvarende energikilder. |